 |
||||
 |
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|||||||||
 |
|||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
TidsTvillinge-klubben |
||
|
|
|
Her kan du finde din Tidstvilling Ønsker du at søge efter en TidsTvilling, så klik på dette link: Ønsker du at se alle TidsTvillingerne i klubben, så klik på dette link: Ønsker du at være med i Tidstvillingeklubben, så send os en e-mail: Hvis du er født omkring et af de angivne tidspunkter, Mere om tidstvillinger kan læses herunder |
||
|
|
|
Hvad er Tids-tvillinger ? Et spørgsmål, vi som astrologer ofte hører, lyder: Hvis to mennesker fødes på samme tid og sted, men af forskellige forældre, vil de så være helt ens, ligesom ”rigtige” biologiske tvillinger? Tidstvillinger har jo tilnærmelsesvis samme horoskop med deraf følgende lighedspunkter i karakter og livsforløb. Men da der kan være tale om mennesker på vidt forskelligt udviklingsniveau, vil de ikke altid reagere på samme måde i en given situation. Under alle omstændigheder udgør begrebet tidstvillinger et frugtbart og lovende forskningsområde inden for astrologien. Det giver os mulighed for at undersøge forskelle og ligheder hos personer med samme horoskop. Biologiske tvillinger har næsten sammen genmasse, enæggede tvillinger har helt den samme genmasse – men tidstvillinger har i sagens natur forskellig genmasse. Der er ikke registreret særlig mange tilfælde af fænomenet, men antallet er i kraftig stigning nu, hvor forældre er mere opmærksomme på at huske, eller skrive ned, de helt nøjagtige fødselstider for deres børn. Det mest kendte tidstvillingepar er måske forfatterne James Joyce og James Stephens. De blev begge født den 2. februar 1882 kl. 06.00 i Dublin. Så vidt vides er det de eneste forfattere, der blev født i Irland hele det år. Begge havde en fantastisk udviklet sans for sproget. Joyce vandt endda stor berømmelse for bogen “Ulysses” og fik Nobel-prisen i begyndelsen af 1920´erne. Stephens kom ikke op i den klasse. Der er mange ligheder i deres udseende, hvilket korresponderer astrologisk med, at de har Ascendanten i samme tegn, nemlig Stenbukken. Dette giver normalt et langt, smalt ansigt, nogle gange med markerede kindben. Et andet tilfælde er Joyce Ritter og Jean Henderson fra USA. De kom i seksårsalderen til at bo ved siden af hinanden i White Plains i staten New York. Det viste sig, at de var blevet født på samme fødeklinik inden for fem minutter. De lignede hinanden så meget, at både forældre og lærere havde svært ved at kende forskel på dem. De kunne lide de samme ting og havde samme holdning på mange områder. De kom begge fra familier med fem børn, og deres fædre havde ensartede job i samme lufthavn. Endnu et kendt eksempel på tidstvillinger er Samuel Hemming og Kong Georg III af England, som begge var født den 4. juni 1738. Ud over store ligheder i deres udseende havde de nogenlunde ens livsforløb, omend på hvert sit sociale plan. Hemming startede sin isenkramforretning samme dag, som Georg besteg tronen. Begge blev gift den 8. september 1761. De fik samme antal børn af samme køn. De blev syge og kom ud for et ulykkestilfælde samtidig. De døde begge den 29. januar den samme årsag, nemlig stofskiftelidelsen porfyri. Også Kong Georg VI af England havde en tidstvilling – en skorstensfejer. De levede begge et lastefuldt liv, og sidstnævnte var lokalt kendt som en spiller, skørtejæger og ødeland. Begge var forfaldne til væddeløb – dog kørte Georg fuldblodsheste, mens den anden kørte æsler. De blev sparket samme dag og gik bankerot på den samme dato, men dog ikke samme år. Benjamino Gigli og Lauritz Melchior blev begge født den 20. marts 1890. De blev begge verdensberømte tenorer og lignede også hinanden af type. To børn blev født den 22. februar 1985 og fik samme navn, David Charles Heymann. David, fordi begge forældrepar syntes bedst om det navn. Charles efter én af bedsteforældrene i begge familier. Familierne mødte hinanden første gang på det hospital, hvor fødslerne fandt sted. Den væsentligste årsag til, at kontakten kom i stand (og blev holdt ved lige) var, at telefonsamtaler blev stillet ind til den “forkerte” mor – gaverne blev også forbyttet. Børnene blev født inden for den samme time, og de målte og vejede det samme. Dog var fødselslægen ikke den samme. Den ene hed Halpern, den anden Alpern. ”Nye” tidstvillinger Vi har data på hele tre børn, der blev født inden for 11 minutter den 24. maj 1994. Det første barn er født kl. 13.17, det næste kl. 13.22 og det sidste kl. 13.28. Der er således tale om tidstvillinger. Ja, men kunne næsten kalde dem ”tidstrillinger”. Jeg blev meget glad, da de tre forældrepar gav lov til, at der kunne forskes i deres liv og horoskoper. Det blev indledningen til, at vi efterfølgende har fundet en del flere tidstvillingepar. Vi aftalte - straks efter fødslerne – med forældrene at mødes ca. hvert andet år for at følge børnenes liv og udvikling. Er der fælles træk? Sker tingene på de samme tidspunkter? Der vil altid være en vis tidsforskydning, også fordi fødselstiderne ikke er nøjagtig ens. For nogle begivenheders vedkommende, kan en forskel i fødselstid på blot fire minutter medføre, at begivenhederne sker med et helt års mellemrum. Vi mødtes alle sammen, mødrene, børnene og undertegnede, første gang i sommeren 1994. Siden har vi mødtes tre eller fire gange, og hver gang har det været både hyggeligt og lærerigt. Vi får både kaffe, slik og kager. Jeg glæder mig altid til at se, hvad der er sket med børnene - og også forældrene, for deres liv påvirker jo i høj grad børnene. Det bliver gerne til et par timers snak og samvær, før turen går videre hjemad. Men da er børnenes tålmodighed også ved at være brugt op. Og mad skal der jo også til for de små, sultne sjæle. Det har vist sig, at der er mange lighedspunkter i deres evner og temperament. Alle er gode til at snakke og kommunikere, selv om det mindste af børnene var lidt længe om at komme i gang. De er derfor gode til at komme i kontakt med andre børn og voksne. De er alle omsorgsfulde og hjælpsomme. De er på én gang tålmodige og stædige. De har alle en god motorik og kan lide at optræde, især den ældste. De kan lide musik og dans og har god humoristisk sans. Man kan sige, at der findes mange børn, som passer på denne beskrivelse. Det er også rigtigt, men børnene har heller ikke helt udviklet deres egen personlighed eller karakter, før de vokser op og bliver noget ældre. Til den tid bliver det rigtig interessant astrologisk set. Til slut vil jeg gerne bringe en opfordring til alle forældre. Læg altid mærke til, om der er andre, der føder børn nogenlunde samtidig på samme fødeklinik. Det kan være med til at forbedre den astrologiske forskning på dette spændende område. Det kan du som læser bidrage til. Astrologisk forskning Alle ved, at statistik er en afgørende faktor, hvis man vil bevise noget videnskabeligt. Nu er vi ikke professionelle forskere, men vi kan alligevel gøre et væsentligt stykke arbejde, for det er ikke specielt vanskeligt at finde ud af, om begivenheder og personligheder har lighedspunkter mellem to eller flere personer. Derimod kan det være særdeles vanskelig at få det overført til videnskabelig statistik. Det har alle hidtidige undersøgelser vist. Kun en enkelt har kunnet vise, at der er noget om astrologien. Den franske statistiker Michel Gauquelin satte sig oprindeligt for at modbevise astrologien. Det skulle jo ikke være så svært, mente han. For det kunne jo ikke være noget om, at stjerne og planeter, der befinder sig millioner eller milliarder af kilometer borte skulle kunne påvirke det enkelte menneske. |
Men det endte med, at han beviste dele af astrologien – og skrev flere bøger om emnet. Sådan kan det gå, når man viser ægte, videnskabelig nysgerrighed og åbenhed. Stort set alle andre, såkaldt videnskabelige, undersøgelser, har ikke været præget af åbenhed og nysgerrighed, men øjensynligt det stik modsatte: At man ville være sikker på, at det ikke måtte vise sig at være noget om astrologien. Men har nemlig valgt en enkelt astrologisk faktor – ja, De læste rigtigt! – ud, nemlig Solen. Ud af horoskopets mange faktorer mente man altså, at det var tilstrækkeligt med én for at modbevise astrologien. Sådan ser det i hvert fald ud udefra. Det er jo – undskyld udtrykket – soleklart, at det slet ikke rækker. Derfor er der da heller ikke kommet noget som helst ud af undersøgelserne. Og astrologiens modstandere har derved fået en ganske god ammunition i hånden i deres kritik af det ældgamle fag, hvor astrologi og astronomi har gået hånd i hånd i tusinder af år. Selv vores egen verdensberømte astronom, Tycho Brahe, var også astrolog – og det i langt højere grad, end det beskrives i de mange bøger om ham. Det er som om, at astronomerne efter indtog på universiteterne helt har glemt det faktum. Nu bruger de i stedet tid på at nedgøre den gamle kunstart og videnstradition. Da de jo ikke har beviser på, at det ikke virker, er det en særdeles uvidenskabelig holdning, de lægger for dagen. Bevares, astrologer er kun mennesker og kan derfor tage fejl. Men det er ikke astrologien, der er noget i vejen med her. Det er os som astrologer, der ikke er fuldkomne. Når jeg skærer alle astronomer over én kam, er det naturligvis forkert. Vi så et eksempel for nogle år siden, hvor en astronom ved Københavns Universitet, Per Kjærgaard Rasmussen, skrev en bog sammen med to astrologer. Den hedder ”Astrologiens ide – fra Babylon til Big Bang”, og er noget af det mest kompetente, der er skrevet om astrologiens historie og filosofi i mange år. Desværre er bogen udsolgt fra Gyldendals Forlag, men den kan lånes/bestilles på bibliotekerne. Bogen fik tildelt forlaget Galaxens Bogpris i 1996, fordi den på epokegørende vis formår fremstille astrologien i en både filosofisk og videnskabelig belysning. Et virkeligt vigtigt stykke arbejde, der her er gjort. De to astrologer var Lars Steen Larsen, som nu forsker ved Lunds Universitet, og Erik Michael. Det er næste uhørt med en sådan bog, der går i rette med videnskabens hidtidige, og meget negative, syn på astrologien. Bogen var derfor ret kontroversiel, og Per Kjærgaard Rasmussen måtte da også indkassere en del ris i videnskabelige kredse. De fleste havde endda kun et skuldertræk til overs for hans indsats. På langt sigt er det ikke klogt af forskerne at reagere sådan. Det vil stå klart, efterhånden som ny forskning bliver stablet på benene. Her skal det lige tilføjes, at jeg aldrig har hørt om blot et enkelt menneske, som har studeret astrologi og kommet til det resultat, at der ikke er noget om den. Hver gang, jeg hører det argument, stiller jeg blot vedkommende et enkelt spørgsmål, nemlig: Har du sat dig ind i astrologien? Svaret er altid et rungende nej, ofte efterfulgt af denne kommentar: ”Tror du virkelig, at jeg vil spilde min tid med den slags?” Ret uvidenskabeligt, må man sige. For mange gange er det videnskabsfolk, der kommer med den slags udtalelser. Det er vores klare hypotese, at det vil. Det vil derfor med stor sandsynlighed give bedre og mere nuancerede resultater end de over 400 undersøgelser, næsten alle amerikanske, som kun tager udgangspunkt i soltegnet. Igen en uvidenskabelig fremgangsmåde, når man betænker, at der i et horoskop er flere hundrede væsentlige faktorer. Verdens første og eneste astrologiske museum ligger i Danmark og hedder Astrologisk Museum. Her har man en database med titlerne på de over 400 videnskabelige undersøgelser. Videnskabelige er nok så meget sagt, for kun de færreste tager udgangspunkt i andre faktorer end soltegnet. Resultatet bliver da også derefter. De fleste af ”forskerne” har gjort det enkle og hurtige at skaffe fødselsdata, og det vil i realiteten sige kun fødselsdato, på bl.a. nogle tusinde bankfolk i en amerikansk bankkæde. Man har ikke engang ulejliget sig med at skaffe fødselstiderne, så det er meget ufuldstændigt. I øvrigt kan man ikke i et horoskop se, hvad man beskæftiger sig med, men man kan se noget meget mere væsentligt, nemlig hvad man egner sig til. Og det er jo ikke alle, der er havnet på den rette hylde i deres liv. Vi bliver derfor nødt til at drive forskningen på andre præmisser, og det håber vi, at vores forskning i tidstvillinger kan bidrage til. Vi må naturligvis tage den faktor i betragtning, at alle mennesker er uníkke og har deres frie vilje. Men alligevel håber vi at kunne finde vísse fælles træk hos mennesker, der har samme horoskop.
Hvornår er man født? I forbindelse med fødselstider er det vigtigt at slå fast, at der er delte meninger om, hvornår en fødsel har fundet sted. Ligesom lægerne har forskellige meninger om, hvornår en fødsel er fuldbyrdet, kan der også være en vis uenighed blandt astrologer. Man kan operere med op til syv forskellige tidspunkter for, hvornår en fødsel har fundet sted:
1) Når fostervandet går 2) Når presseveerne begynder 3) Når issen kan ses i fødselsåbningen 4) Når hele kroppen er ude 5) Ved det første åndedrag 6) Ved det første skrig 7) Når navlestrengen klippes over
For astrologer er dette en lidt akademisk diskussion. I praksis slipper man for at tage stilling til det, fordi der findes teknikker til at fastsætte det ASTROLOGISKE fødselstidspunkt. Denne proces kaldes korrektion af fødselstidspunktet og er baseret på faktisk indtrufne begivenheder i et menneskes liv. En pålidelig korrektion kan derfor først finde sted, når en person har oplevet væsentlige begivenheder i sit liv. Man stiller så et horoskop op for hver af disse begivenheder og sætter det i forhold til fødselshoroskopet. Så kan man se, hvor meget det skal flyttes for at passe med alle begivenhederne. I gennemsnit bliver fødselstidspunkter flyttet med ca. 10 minutter. Man kunne så spørge, hvad der sker, hvis fødslen sættes kunstigt i gang – eller foregår ved kejsersnit. Erfaringen viser her, at dette ikke påvirker den astrologiske korrektion af fødselstidspunktet. Hvordan fødslen har fundet sted er altså astrologisk set ligegyldigt. Astrologer bliver ofte spurgt, hvad der sker, hvis man “fødes for tidligt” i forhold til statistisk forventet fødselstidspunkt. Ud fra et astrologisk synspunkt er en fødsel aldrig tilfældig, og kan derfor aldrig finde sted “for tidligt” eller “for sent”. Der er altid en dybere årsag til vor fødsel – også rent tidsmæssigt. Humorister ville måske udtrykke det sådan: ”Nogle bliver født for tidligt, andre bliver født for sent. Men det ligger alligevel så heldigt, at alle bliver født på deres fødselsdag! |
|||
|
|
|
|
|
|
|
|