a. Videnskab, kunst eller visdomslære? - b. Jorden som centrum?
c. Tegn og billeder ikke ens? - d. Planeterne er langt væk?
e. Arv, miljø eller stjerner?

2. Nogle indvendinger imod astrologien

Følelsesladede diskussioner om astrologi er meget hyppige, fordi der endnu er så få mennesker, som har en reel viden om faget. Forhåbentlig vil dette billede ændre sig i de kommende år, hvor interessen for astrologi synes at være stigende. Af og til hører man mennesker afvise astrologien som det rene tankespind. Men indtil videre har astrologer taget disse afvisninger ganske roligt, da de altid gives af folk, der ikke har gjort sig et mindstemål af ulejlighed for at sætte sig ind i emnet, inden de udtaler sig. Alle, som til dato har søgt at trænge ind i astrologiens mysterier, har fundet, at den er brugbar. Man kan her citere Isaac Newton, den engelske fysiker, der i Videnskabernes Selskab engang tilbageviste en kritik af astrologien med ordene:

Min Herre,
jeg har studeret dette emne
- det har De ikke!.

a. Videnskab, kunst eller visdomslære?
Astrologien er ikke en naturvidenskab, men en videnskabsfilosofi, der bygger på grundsætningen Som foroven, således også forneden. Der findes adskillige astrologiske områder, blandt andet psykologisk astrologi, som ikke kan eftervises videnskabeligt, men alene med psykologiske metoder. Der findes uhyre få rent videnskabelige arbejder om emnet, men astrologien har bevist sin værdi i praksis. I øvrigt kan astrologien defineres som både en kunstart, en videnstradition og en visdomsvej. I sin udøvelse er horoskoptydning en vanskelig kunst, der indebærer både humanistiske og tekniske kundskaber - ganske som f.eks. lægefaget og arkitektfaget. Disse fag arbejder med fysiske teknikker, der skal anvendes under hensyntagen til det enkelte menneskes behov.
Derfor taler man også om "lægekunst" til forskel for f.eks. lægevidenskab. I astrologien er de astronomiske beregninger den tekniske del, som af astrologen tydes under hensyntagen til den enkelte klients situation. Astrologien betegnes også som en videnstradition, da der endnu er så få rent videnskabelige arbejder på området. Endelig betegnes astrologien som en visdomsvej, i og med at formålet er at sætte mennesker i stand til at finde mening og hensigt med deres liv. Retur til sidetop

b. Jorden som centrum?
For flere hundrede år siden fandt vore store astronomer ud af, at jorden drejer rundt om solen og ikke omvendt. Dette bruges ofte som argument imod astrologien i dag, fordi solen i horoskopet løber rundt om jorden. Men i horoskopet er jorden centrum, da det er her, vi befinder os - og ikke på solen. Var vi født på solen, var det straks noget andet, for så skulle vi opstille et såkaldt heliocentrisk horoskop, dvs. med solen som centrum.
Det er altså ikke et spørgsmål, om solen bevæger sig eller ikke - men om, at jorden og solen bevæger sig i forhold til hinanden.
Retur til sidetop

c. Tegn og billeder ikke ens?
En anden indvending er, at stjerneTEGNENE har flyttet sig i forhold til stjerneBILLEDERNE. Dette er korrekt, da jordens akse bevæger sig en smule hvert år, og det har naturligvis sin betydning i astrologien. Men i det daglige arbejde med horoskoper, opererer vi alene med stjerneTEGNENE, som er en jævn tolvdeling med udgangspunkt i forårsjævndøgn. Astrologer er fuldt ud klar over, at tegnene flytter sig i forhold til billederne, for det er baggrunden for, at vi nu bevæger os fra Fiskenes tidsalder ind i Vandbærerens. En mere væsentlig indvending kunne være, at tegnene er lige store, mens billederne er af forskellig størrelse på himmelhvælvingen. Vi kender ikke årsagen hertil, men må alene henvise til den astrologiske tradition. Erfaringsmæssigt kan vi se, at astrologien kan bruges i praksis. Alle videnskaber har ufuldstændige teorier, og astrologien er ingen undtagelse. Retur til sidetop

d. Planeterne er langt væk?
Endnu en indvending er det tilsyneladende ulogiske i, at planeterne, som er millioner af kilometer borte, skulle have nogen som helst virkning på os små mennesker. Psykologen C.G.Jung har forklaret det på denne måde:
Det faktum, at astrologien ikke desto mindre giver gyldige resultater, beviser, at det ikke er planeternes tilsyneladende stilling, der har betydning. Det er nærmere den tid, som er udmålt og bestemt af vilkårligt benævnte planetpositioner. Tid viser sig derfor at være en strøm af energier af forskellig art og ikke, som vor filosofi normalt ser det, et abstrakt begreb. Omhyggelig undersøgelse af det ubevidste viser os, at der er et besynderligt sammentræf med tiden. Dette er årsagen til, at man i oldtiden var i stand til at projicere rækken af ubevidst sansede, indre egenskaber ud på tidens astronomiske faktorer. Dette er grundlaget for sammenhængen mellem psykiske fænomener og tidsmæssige faktorer. Der er altså her tale om en direkte forbindelse. Konjunktioner, oppositioner mv. er ikke påvirket det mindste af det faktum, at vi tilfældigvis betegner den første dag i Fiskenes tegn (eller rettere stjernebillede.) som den første dag i Vædderens tegn. Fra: Letters 1, 1906-50 s.138.
Jung«s forklaring betyder, at der er en grundlæggende overensstemmelse mellem verdens fænomener. Ikke blot i deres art og udtryk, men også tidsmæssigt. Derfor kan himmellegemernes bevægelser, der er grundlaget for vor tidsregning, sammenlignes direkte med psykiske tilstande, der udspiller sig i mennesker på planeten Jorden. Dette svarer ganske til den astrologiske grundsætning fra oldtiden: Som i himlen, således også på jorden. Fænomenet kaldes af Jung for synkronicitet, dvs. en samtidighed, som fungerer på alle tilværelsens planer. Jungs iagttagelser betoner altså navnlig, at fænomenerne udvikler sig eller eksisterer samtidig - og ikke, hvilke faktorer der påvirker hinanden. Derudover påpeger han fænomenernes indbyrdes sammenhæng både på et ydre, objektivt plan og på et indre, subjektivt plan. Man kunne sige: Som i det indre, således også i det ydre. Retur til sidetop

e. Arv, miljø eller stjerner?
Endnu et argument, som mange fremfører, er, at den biologiske lære om arv og miljø er en bedre forklaringsmodel end astrologien. Disse to modeller udelukker dog ikke hinanden, men kunne faktisk med fordel supplere hinanden. Vi har her at gøre med to forskellige beskrivelser af den samme virkelighed. Visse miljømæssige faktorer kan f.eks. tydeligt ses i horoskopet.

Uddrag fra Astrologiens Verden - en trinvis indføring i astrologiens grundbegreber, skrevet af Karl Aage Jensen

Mere om astrologisk forskning på hjemmesiden for Astrologisk Museum
...

seneste redigering: torsdag den 28. oktober 2004 11:51:42