|
Anmeldelse
'Horoskopet' nr. 1/2001
af Marianne Christensen
Så kom den endelig - den astrologibog, vi har manglet. Forfatterne formår på fornemste vis at gøre astrologien levende og beskrive en udviklingsvej.
Horoskoptydningen bliver dynamisk, og nye dimensioner i horoskopet beskrives i et sprog, der er forståeligt, spændende og levende. Læsere uden særlig astrologisk viden bibringes forståelse af astrologiens muligheder, samtidig med at mere erfarne astrologisk interesserede kan bruge de dybere dimensioner af bogen.
Med udgangspunkt spørgsmålene "Hvor kommer jeg fra?", "Hvem er jeg?" og "Hvor gar jeg hen?" giver bogen læseren mulighed for bedre selvforståelse, en bedre forståelse af livets forudsigelige kriser, deres betydning og deres nødvendighed i den enkeltes personlige såvel som spirituelle udvikling. Krisefaktorer og vækstfaktorer beskrives relevant og forståeligt. De 12 tegns esoteriske betydning og chakrasystemets sammenhæng med planeterne indgår som en naturlig del af bogen og øger læserens mulighed for forståelse.
Samtidig gives der forslag til, hvordan en astrologisk konsultation kan forløbe, og hvorledes en astrolog bør forholde sig rent etisk i forhold til klienten, kolleger og offentligheden. Jeg giver bogen mine var meste anbefalinger - den bør have sin plads på reolen hos enhver, der ønsker at bruge astrologien som vejviser for sig selv eller for andre. ∆
Anmeldelse
'Teosofia' nr. 2/2001
af Holger Stavnsbjerg
Denne spændende bog om udviklingsastrologi af Steen Buddig og Claus Houlberg er baseret på et forsøg på at udvikle en praktisk anvendelse af to astrologiske tydningsprincipper, som er præsenteret i Alice A. Baileys epokegørende bog om åndelig astrologi fra 1951: "Esoterisk astrologi".
Det første princip går ud på, at astrologen skal søge at bestemme klientens omtrentlige udviklingsniveau for at finde frem til den tydning, der egner sig bedst til at hjælpe denne til at kunne tage det næste meningsfulde trin i sin udvikling
.
I følge det andet princip står Månen for karmisk repetition, Solen for mulighederne for at integrere sin personlighed i voksenlivet yderligere og Ascendanten for sjælens mål med en bestemt inkarnationscyklus.
.
I kapitel 4 er der blandt andet forslag til, hvordan principperne kan anvendes i praksis, idet der gives eksempler på, hvordan Månen, Solen og Ascendanten virker i hvert af de tolv stjernetegn. Det er ligeledes en god ide at sammenholde den nordlige Måneknudes tegn- og husposition med Ascendantens esoteriske betydning, når man tyder horoskopet for det sjælsstyrede menneske. Aboslut anbefalelsesværdig. ∆
.
|
|
Anmeldelse
'Stjernerne' nr. 9/2001
af Randi V. Braad
Udvikling uden eksempler
Bogen er mest relevant for læsere, der accepterer eksistensen af chakraer og opfatter reinkarnation som en selvfølge, samt er interesseret i esoterisk orienteret astrologi.
Ifølge forordet er bogens indhold baseret på de to forfatteres tidligere publicerede arbejdspapirer fra 1980'erne. Claus Houlberg har overvejende forfattet de to første kapitler og Steen Buddig resten af bogen, hvilket bogen bærer præg af, bl.a. på grund af mange gentagelser fra de to første kapitler i det tredje kapitel.
En stor del af det første kapitel er helliget en beskrivelse af chakraerne. Først i andet kapitel hæfter forfAtteren planeter på chakraerne.
Forfatteren påstår, at i "den almene astrologi" er fortolkningen meget statisk, idet klienten får at vide, at "sådan er du, og det må du leve med". Derfor har de udviklet en metode til dynamisk horoskoptydning ved at pege på en udviklingsretning via tre nye begreber: Identitetspunkt, krisefaktor og vækstfaktor.
Identitetspunktet er Månen, Solen og Ascendanten i forhold til sakralchakra, solarplexus og hjertechakret. Krisefaktoren er Saturn og Pluto i horoskopet, og vækstfaktoren er Jupiter, Uranus og Neptun i forhold til ovennævnte tre chakraer.
Teorierne er såmænd interesante, men de bliver ikke fulgt op af eksempler, der tydeliggør, hvordan de skal bruges i praksis - kun identitetspunktet Måne, Sol og Ascendant i tegn fortolkes, men på næsten samme måde, som de gør i andre astrologibøger, så der er ikke meget nyt at hente.
Forfatterne mener, at vi de første mange år er umodne mennesker, der identificerer sig med Månen. Efter de 30-35 år bliver vi selvbevidste og voksne og identificerer os nu med Solen. Ascendanten i tegn skulle beskrive vores åndelige udviklingsvej. Der angives herefter en tydningsmodel til blandt andet livskrisen fra Måne- til Solbevidsthed ved 30-års alderen, som forfatterne kalder "at blive voksen":
- Identitet rummes i Måne-tegnet
- Den personlige vækst sker gennem Jupiter-huset
- Den personlige krise indtræffer i Saturn-huset
- Den nye identitet rummes i Soltegnet
- Den nye vækst sker gennem Uranus-huset
Ovenstående er bare ét eksempel ud af flere, hvor man sidder og tænker "ja, og hvad så?" Der mangler eksempler på, hvordan forfatterne bruger teorierne i praksis i forhold til konkrete horoskoper.
I det hele taget har man ud fra flere af forfatternes påstande om almene astrologer fornemmelsen af, at forfatterne ikke er fulgt med i den almene astrologis udvikling til at være psykologisk orienteret.
Bogen er velskrevet, men fyldt med teorier, som ikke konkretiseres, og kommer derfor til at virke halvfærdig. man sidder tilbage med en masse løse ender og spørgsmål, som i hvert fald hos mig efterlod en vis irritation.
.
|
|
